Når børn synger, hva' så?

Når børn synger, hva' så?
af Linda Vilhelmsen
kr. 248.- incl. moms

Bestil her

Introduktion

Indholdsfortegnelse

Indledning

Udvikling af børns
musikalitet er som at sætte et
forstørrelsesglas eller
en stjernekikkert for øjet og
opdage at det er os selv, vi
kigger på!
(Peter Bastian)

Titlen „Når børn synger… hva’ så?“ udtrykker to forskellige holdninger til området, jeg ofte har mødt: Den ene møder arbejdet med sang og stemmebrug med et skuldertræk, bagatellisering eller ligegyldighed. Den anden udtrykker erkendelse af, at vi som lærere og pædagoger har stor indflydelse på området, men hvor det viser sig at være svært at imødegå mange af de problemer, vi konfronteres med i praksis.

Nedenstående spørgsmål er blandt de, jeg oftest har hørt udtrykt af lærere/pædagoger omkring arbejdet med børns sanglige udvikling, og som blandt andet har inspireret mig til at skrive denne bog:

  • Hvordan udvikler børn deres sanglige kompetence?
  • Hvad gør man, hvis ens egen stemme fungerer dårligt?
  • Hvad gør man, hvis børnene reagerer negativt på stemmearbejde?
  • Hvordan påbegynder man et stemmearbejde med børn, der ikke er vant til det?
  • Er der forskel på drenge og pigers sanglige udvikling?
  • Hvorfor er det så svært at lykkes med arbejdet i praksis?
  • Hvorfor vedbliver nogle børn at synge falsk, og kan man imødegå det?
  • Hvordan får man børn til at synge rent?
  • Hvorfor har så mange et ambivalent forhold til at udfolde sig sangligt i vores kultur?

Jeg har ønsket at skrive en bog, der retter sig direkte mod musiklæreres, læreres og pædagogers arbejde med børns sanglige og stemmemæssige udvikling. Både fordi jeg synes, den har manglet, og fordi der, efter min opfattelse, har været alt for lidt fokus på betydningen af, at børn udvikler gode sanglige og stemmemæssige forudsætninger.

Traditionelt tager meget sang og stemmearbejde med børn, bevidst eller ubevidst, udgangspunkt i en stemmedannelsestænkning. Denne bog søger at anlægge indfaldsvinkler på området, der tager afsæt i en stemmebevidsthedstænkning.På en række fundamentale områder afviger min indgang til sang og stemmearbejde fra den mere traditionelle. Der er således ikke tale om en ny metode til at imødekomme et stemmedannelsesarbejde, men at præsentere en anderledes indgang til sang og stemmearbejde med børn i såvel teori som praksis. Jeg har fundet det både formålstjenligt og nødvendigt at sætte de to forskellige indgange overfor hinanden i flere afsnit af bogen, så læseren har mulighed for at forholde sig refleksivt.

Meget af den viden, der i dag er tilgængelig omkring børns sanglige og intonationsmæssige udvikling, synes ikke at have implementeret sig nævneværdigt i vores uddannelsessystem. Det kan derfor være svært at skelne, hvornår og hvorvidt vi handler på baggrund af ureflekteret kulturoverlevering, faktuel viden eller projektion af egne oplevelser omkring sang og stemmebrug. Det er mit håb, at denne bog vil give læseren forudsætninger for selv at foretage denne sondring.

Men hvorfor forsøge at anlægge et helt nyt syn på sang- og stemmearbejde med børn? Det skal jeg kort søge at uddybe.

I min undervisningspraksis – med såvel børn som voksne – har jeg mødt utallige mennesker, hvis eneste stemmeproblem har været, at de ingen erfaring har haft i at bruge den. Mange indenfor vores kultur mister kontakt til stemmens alsidige udtryksmuligheder, og mange udvikler som følge heraf spændinger, der forhindrer stemmen i at fungere hensigtsmæssigt. Nogle kan berette, om at de har fået at vide, de sang falsk og derfor mere eller mindre er holdt op med at synge. Andre udtrykker generthed eller ligefrem nervøsitet, når de skal eksponere sig sangligt. Andre igen kan fortælle om oplevelser, hvor de op gennem hele skolegangen altid er blevet fremhævet for deres gode sanglige præstationer og vedvarende brugt som solosangere.

Og så er der dem, der bare ikke har kunnet identificere sig med det rum for sanglig udfoldelse, der har kendetegnet deres musikundervisning i folkeskolen. Fælles for alle har været, at de ikke husker at have lært noget omkring deres stemmebrug, ligesom det har været kendetegnende, at de ikke har haft et sprog omkring det sanglige arbejde.

I 1999 interviewede jeg 13 drenge fra en 6. klasse om deres forhold til sanglig udfoldelse. På spørgsmålet om, hvad de husker at have lært omkring stemmebrug, svarede alle 13, at de ikke husker at have lært noget. Da jeg spurgte, om de kunne tænke sig at have lært noget om det, svarede alle 13 ja. Da jeg spurgte, hvad de kunne tænke sig at have lært, svarede de, til min overraskelse, at de gerne ville have kunnet turde synge.

Drengene udtrykte, at det var flovt at synge for nogen, og at det blandt andet havde at gøre med angsten for at synge forkert, at blive vurderet eller til grin m.m. Hermed mentes ikke i forbindelse, med at nogle stemmer var gået i overgang, men generelt. De lagde heller ikke skjul på, at de selv vurderede hinandens og ikke mindst pigernes måde at synge på. De var misundelige, over at pigerne efter deres opfattelse havde større mod til at udtrykke sig sangligt. Da jeg spurgte, hvorfor de kunne tænke sig at lære at synge bedre, var svarene til gengæld meget forskellige. Nogle syntes det var „sejt“ at kunne synge „fedt“, uden at dette dog blev uddybet nærmere, andre mente, at man „scorede“ hos pigerne, hvis man kunne synge. En enkelt mente endda, at der var – som han sagde – store penge i at kunne synge. Andre igen ville bare gerne kunne det uden at definere nærmere hvorfor. Alle udtrykte, at den måde sanglig udfoldelse indgik i deres musikundervisning på skolen – som det blev sagt – „ikke kunne bruges til noget“.

Drengenes udtalelser siger intet om, hvorvidt eller hvordan der har været arbejdet med sang og stemmebrug, men at denne ikke synes at have resulteret i en positiv oplevelse omkring egen stemmebrug.

Dette er naturligvis ikke ment som et forsøg på at placere skyld, men at rette opmærksomhed mod det forhold, at folkeskolens musiklærere, lærere og pædagoger givetvis har stor indflydelse på, hvilket forhold til sang og stemmebrug børn og unge udvikler. Både de der negligerer området, de der har resigneret, de der oplever at lykkes med arbejdet, og de der forsøger at gøre noget positivt, men finder det problematisk. Måden at forholde os til området på har nogle konsekvenser, vi enten kan vælge at overse eller konfrontere.

Mange lærere må erkende ikke at have faglige, musikalske, pædagogiske eller didaktiske kvalifikationer og kompetencer til at forestå arbejdet i praksis. Man kunne vælge at se dette som resultat af utilstrækkelig uddannelse og rette fokus mod seminariernes undervisning. Men man kunne også vælge at sætte spørgsmålstegn ved, om den traditionelle stemmedannelsestænkning, der i praksis ofte lægges til grund, overhovedet er den mest hensigtsmæssige til at imødegå de udfordringer, sang og stemmearbejde på klassebasis stiller - både i relation til arbejdet med børnene, og i relation til hvorvidt det er realistisk at uddanne i henhold hertil på det foreliggende grundlag. Der har tydeligvis manglet konsensus omkring, hvad formålet med sang og stemmearbejde i folkeskoleregi skulle være. Når denne ikke i tilstrækkelig grad er formuleret og sat i dannelses- og dermed også uddannelsesmæssig perspektiv, efterlades den enkelte til selv at drage konklusioner, men uden at have fået det nødvendige refleksionsgrundlag herfor.

At søge at anlægge nye indfaldsvinkler på sang og stemmearbejde med børn er samtidig et opgør med flere hundrede års tradition og syn på området. Denne bog er et forsøg på at argumentere for nødvendigheden heraf, men også synliggøre mulighederne heri.

Afgrænsning

Bogen bygger på forudsætninger for at forestå et stemmebevidsthedsarbejde og ikke et stemmedannelsesarbejde med børn. Derfor vil man lede forgæves efter anatomiske/fysiologiske beskrivelser og tegninger af stemmens funktion under sang. Dette er ikke udtryk for, at jeg ikke finder denne viden vigtig, men at den ikke ligger til grund for at forestå et stemmebevidsthedsarbejde, som det er fremlagt her.

Da den teoretiske indgang til områderne beskrevet i bogen også sættes i et praktisk perspektiv, har det været nødvendigt med en afgrænsning af hensyn til omfanget af bogen. Dette kommer til udtryk, ved at hovedvægten er lagt på aldersgruppen de ca. 6–10 årige og perspektivering af den praktiske indgang i relation til folkeskolens musiklærere. Personligt mener jeg, at arbejdet med børns stemmeudvikling burde være et anliggende for alle lærere. I arbejdet med de ca. 12-14-årige er der forsøgt at give ideer til, hvordan man kan gribe området an, hvis klassen for eksempel er uvant med stemmearbejde, eller hvis man overtager en klasse, der ikke er fortrolige hermed.

Arbejdet med bevidsthed om børns sang– og stemmemæssige udvikling bør selvsagt starte, fra de er ganske små. Derfor er arbejdet med de 0–6–årige overordentlig vigtigt, men det er ikke indenfor denne aldersgruppe, jeg har min største, personlige erfaring. Afsnittet, der henvender sig specielt til pædagoger i vuggestuer/børnehaver samt musikpædagoger, der arbejder med småbørnsrytmik, er skrevet i samarbejde med rytmikpædagog og friskolelærer Anne Mette Holmberg. Her vil bogens hovedtemaer vil blive søgt perspektiveret i praksis i relation til arbejdet med de yngste.

Selvom børnekorsledere ikke udgør den primære målgruppe for bogens temaer, er det mit håb, at bogen vil være til inspiration.

Om bogens opbygning og anvendelsesmuligheder

Da bogen henvender sig til en bred målgruppe, har jeg tilstræbt, at man kan læse den på flere niveauer. Det kan være på nysgerrigheds-/orienteringsplan, som inspiration til egen undervisningspraksis, som opslagsbog i forbindelse med forhold omkring børns sanglige udvikling og i uddannelses- og efteruddanelsessammenhænge.

Kapitel 1 giver en kort introduktion til bogens 3 hovedtemaer; stemmebevidsthed, det sanglige stemmeværd og associativt stemmearbejde, som det anbefales at læse, uanset hvordan man iøvrigt læser bogen. Områderne uddybes i kapitel 3 og sættes i praktisk perspektiv i kap. 4 og 5.

Kapitel 2 er problematisering og refleksioner over forskellige sider af sanglig udfoldelse set i et kulturperspektiv. Det er mit håb, at uddannelsesinstitutioner vil kunne hente inspiration til problemstillinger og fokusområder som udgangspunkt for diskussioner og refleksioner m.v., blandt studerende. Men generelt håber jeg, at det er lykkedes at formidle stoffet på en sådan måde, at mange vil finde kapitlet relevant og inspirerende, også på det personlige plan.

I kapitel 3 vil man kunne hente mere uddybende og faktuelle informationer omkring en række områder beskrevet i de foregående kapitler. Det er i dette kapitel, det teoretiske fundament for bogens 3 hovedtemaer er fremlagt. Børns sanglige udvikling, og dermed også intonationsudvikling og falsksyngeri, har fået betydelig plads, idet jeg har ønsket at synliggøre væsentlige resultater af den - overvejende udenlandske - forskning, der har været på området indenfor de sidste 10-15 år. Kapitlet indeholder dog også en række af mine personlige erfaringer udtrykt i f.eks. casestories, eksempler m.v. med henblik på at gøre stoffet praksisrelateret.

Kapitlerne 4 og 5 er „praksisdelen“. Her gives mange indfaldsvinkler på stemmebevidsthedsarbejdet, det sanglige stemmeværd og associativt stemmearbejde i praksis og indenfor forskellige aldersgrupper. Dels ud fra eksempler, casestories, pædagogiske/didaktiske overvejelser, dels ud fra en række sange med ideer til hvordan man kan arbejde med disse i en stemmebevidsthedstænkning.

Om det subjektive aspekt i fremstillingen

I det omfang specifik faglig og/eller forskningsbaseret viden bliver inddraget, vil denne blive søgt fremstillet så objektivt som muligt med tydelige referencer. Men grundlæggende er bogen udtryk for subjektive oplevelser, erfaringer og holdninger, og derfor vil den mere objektivt prægede viden uværgeligt sættes i relation hertil.

I en akademisk korrekt fremstilling træder forfattersubjektet ofte i baggrunden. Det ville være mig imod i en bog som denne, idet visse områder derved kunne risikere at fremstå som sandheden og ikke, som det er, min måde at inddrage en given viden på.

Jeg håber derved at inspirere, til at nye tanker, ideer, refleksioner og perspektiver kan vokse frem og vil opfordre, til at man læser bogen med psykologen Edgar Rubins ord in mente:

„Gud fri mig for nogensinde at danne skole.
Det eneste man kan være sikker på, hvis man danner skole, er,
… at ens fejltagelser føres videre gennem generationer“.

Indledning

Indholdsfortegnelse

Forord .. 4

Indledning .. 6

  • Afgrænsning
  • Om bogens opbygning og anvendelsesmuligheder
  • Om det subjektive aspekt i fremstillingen

Kapitel 1: Foreløbig introduktion til bogens hovedtemaer .. 12

  • Stemmedannelse og stemmebevidsthed, to forskellige syn på stemmearbejde
  • Stemmebevidsthed
  • Det sanglige stemmeværd
  • Associativt stemmearbejde (ASA)

Kapitel 2: Sanglig udfoldelse og kultur .. 20

  • Kulturaspekter af den sanglige udfoldelse
  • Normer og værdier
  • "Klassisk“ og „rytmisk“ musiktradition
  • Intonation og kultur
  • Sang i den danske folkeskole
  • Et korisk perspektiv

Kapitel 3: Teoretisk perspektivering .. 50

  • Børns sanglige og intonationsmæssige udvikling
  • Når børn synger falsk, hva’ så?
  • Myter og forestillinger om falsksyngeri
  • Træk af den tidlige forskning indenfor falsksyngeri
  • Træk af den nutidige forskning
  • Sammenfatning
  • De 7 parametre
  • Når børn synger rent, hva’ så?
  • Begyndende funktionelle stemmevanskeligheder
  • Om sang med børn og tonearter
  • Modaspektet
  • Det rytmiske aspekt
  • Krop/vejrtrækning/støtte
  • Det sanglige stemmeværd
  • Ændringer af indgroede vaner i sangarbejde
  • Associativt stemmearbejde (ASA)
  • Perspektiver på den imitative tilgang
  • Perspektiver på den associative tilgang
  • Beskrivelse af associationerne
  • Mennesker
  • Dyrelyde
  • Instrumentlyde
  • Transportlyde
  • Fantasifigurer
  • Tossede lyde

Kapitel 4: Praktisk perspektivering .. 118

  • Stemmebevidsthedsarbejde
  • Rammelege
  • Perspektiver på arbejdet med børnene i praksis (casestories)
  • Sang på hold-/klassebasis
  • Sang med de 0-3-årige
  • Sang med de 3-6-årige
  • Indskoling (Bh.klasse-2.klasse)
  • 3.- 4. klassetrin
  • 5.-6. klassetrin
  • Når stemmearbejde er nyt

Kapitel 5: Sange og ideer .. 152

  • Lige her, hvor lyset bor
  • Pigen Pani
  • Læsesangen
  • Stemmesangen
  • Giraffen Gumle
  • Odin
  • Skoleliv
  • Sørøverkongen Jonathan
  • December, den ka’ vi li’
  • Julen er på vej
  • Danmark er et lille land
  • Vi si’r tillykke (fødselsdagssang)

Litteraturliste: .. 184

Introduktion

Indledning

Indholdsfortegnelse

Når børn synger, hva' så?

Bøger

På vej til kor - i folkeskolen

På vej til kor - i folkeskolen tager afsæt i de helt særlige præmisser for og udfordringer i arbejdet med kor i folkeskolen.

På en række områder gør bogen op med det traditionelle syn på børnekor, og den tilbyder en lang række ideer til arbejdet med skolekor i praksis.

På vej til musik 1/2

På vej til musik er et helt nyt system for musiklærere i folkeskolen. Det velfunderede system er velegnet for såvel faguddannede musiklærere som vikarer.

På vej til musik 1 dækker indskolingen, mens På vej til musik 2 er beregnet til 3. og 4. klasse.

På vej til musik 3

På vej til musik 3 omhandler musikundervisningen i 5. og 6. klasse og indeholder som de to første teoretisk funderede råd, fif, gode sange og meget andet.

Hvert bind af På vej til musik indeholder bog, cd og dvd og dækker tilsammen behovet for alle, der skal undervise i musik i folkeskolen.

Hvert bind af På vej til musik indeholder bog, cd og dvd og dækker tilsammen behovet for alle, der skal undervise i musik i folkeskolen.

Bestil bøgerne fra "På vej..."-serien her

Linda Vilhelmsen

Linda Vilhelmsen
Afdelingsleder, mus.pæd. (AM),
cand.pæd., coach, sanger,
forfatter og komponist.

Læs mere her ...